DevOps engineer til fremtiden energiløsninger

DevOps engineer til fremtiden energiløsninger

Kunne du tænke dig at blive en del af et hold, der har som ambition at være de bedste indenfor sit felt? Vil du være med til at udvikle software til at hjælpe den grønne omstilling på vej? Hos Midas Energy A/S leverer vi forretningskritiske softwareløsninger til Danmarks største energiselskaber – og vi har travlt! Derfor søger vi en makker til vores DevOps engineer, hvor I, i tæt samarbejde med teamet, skal introducere og vedligeholde arbejdet med nye og kendte teknologier og arbejdsprocesser.

  • DevOps: Du vil komme til at stå for automatisering af byggeprocesser og deployments til vores CI/CD processer. Sammen med teamet vil du være med til at udvikle og strømline processer, så vi sikrer samme høje kvalitet i alle leverancer. Du vil være den primære indgang til driftsdelen af vores cloudløsninger, og du vil være med til at sikre at det rette niveau af overvågning er på plads. Du kender til, og har mod på at arbejde med vores nuværende tech stack i Azure/Jenkins, men du vil også arbejde med teknologier, som du selv vil være med til at opsøge og udvælge.
  • Erfaring og niveau: Vi tror kun du får succes i vores ambitiøse team, hvis du nærer et ønske om at være blandt de bedste der leverer software til energibranchen. Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, og du er klar til at tage ansvar for et helt arbejdsområde.
  • Servant leadership: Du vil indgå i vores scrum team hvor du vil være garant for teamets “Developer Experience”, og i denne rolle vil du ofte skulle guide og udøse af din viden i teamet, når nye teknologier eller arbejdsprocesser introduceres. Sidst, men ikke mindst, vil du hele tiden dygtiggøre dig bl.a. ved at deltage i teamets bogklub og vidensdelingsseminarer. Vidensdeling på tværs af organisationen er en fast del af vores agile arbejdsmetode, hvor vi bl.a. arbejder med mentoring og faste vidensdelingsevents, så som bogklub, tech talks mv.

Vores dedikerede udviklingsteam praktiserer agil udvikling og DevOps i tæt samarbejde med vores kunder. Når vi ikke lige tænker på kode og sprints, er kampen om mågen til bordtennisturneringen, fredagshygge og de platte far-jokes med til at vi har det sjovt på jobbet.

Vi tror på det personlige møde, så indsend dit motiverede CV via formuaren til højre eller ring til CTO Nicolaj Søndberg-Jeppesen på tlf. 29 48 34 43, hvis du vil høre mere om stillingen. Vi indkalder løbende til samtaler.

Midas Energy A/S er et etableret softwareprodukthus, der holder til i NOVI Science Park i Aalborg Øst. Selskabet er for nylig blevet en selvstændig del af EWII Group, der spiller en vigtig rolle i udviklingen af fremtidens intelligente løsninger og fleksible energisystemer for at sikre en optimal udnyttelse af de grønne teknologier.

GDPR: Ved at sende en ansøgning til Midas Energy A/S godkender du samtidigt at Midas Energy A/S og relevante medarbejdere hos Midas Energy A/S får ret til at håndtere personlige informationer. Jeg giver hermed mit samtykke til, at Midas Energy A/S må opbevare mit CV i Midas Energy A/S´s CV-database, indtil ansættelse af stilling har fundet sted.

> Click here to return to the job listing

Felt