Softwarearkitekt til fremtiden energiløsninger

Softwarearkitekt til fremtiden energiløsninger

Er du systemarkitekt eller erfaren softwareudvikler, der brænder for at designe komplekse, cloudbaserede softwareprodukter? Hos Midas Energy A/S leverer vi forretningskritiske softwareløsninger til Danmarks største energiselskaber – og vi har travlt! Derfor mangler vores dygtige arkitekt en makker til at være med til at skabe visionen og fundamentet for at sætte standarden for fremtidens energihandelsprodukter:

  • Design og arkitektur: Du er ambitiøs og har overblikket over fordele og ulemper ved ny og kendt teknologi. At du er hjemmevant i cloudbaserede webapplikationer og snitflader mellem systemer er et krav, da vores arkitektur og kodebase står overfor en omfattende transformation og opgradering.
  • Erfaring og niveau: Du er f.eks. civilingeniør eller har en kandidatuddannelse i datalogi. Du kan sætte dig ind i kundens behov, nedbryde opgaver og er hurtig til at sætte dig ind i komplekse, matematiske problemstillinger. Dertil er du rutineret i Java, har arbejdet med datamodellering, feks. microservices.
  • Servant leadership: Du er en stærk formidler på dansk og engelsk. Du er nysgerrig på nye teknologier og domæner, og så kan du lide at vejlede både team og kunder. Energidomænet er komplekst og vidensdeling på tværs af organisationen er en fast del af vores agile arbejdsmetode, hvor vi bl.a. arbejder med mentoring, pair programming og faste vidensdelingsevents.

Vores dedikerede udviklingsteam praktiserer agil udvikling og DevOps i tæt samarbejde med vores kunder. Når vi ikke lige tænker på kode og sprints, er kampen om mågen til bordtennisturneringen, fredagshygge og de platte far-jokes med til at vi har det sjovt på jobbet.

Vi tror på det personlige møde, så indsend dit motiverede CV via formularen til højre eller ring til CTO Nicolaj Søndberg-Jeppesen på tlf. 29 48 34 43, hvis du vil høre mere om stillingen. Vi indkalder løbende til samtaler.

Midas Energy A/S er et etableret softwareprodukthus, der holder til i NOVI Science Park i Aalborg Øst. Selskabet er for nylig blevet en selvstændig del af EWII Group, der spiller en vigtig rolle i udviklingen af fremtidens intelligente løsninger og fleksible energisystemer for at sikre en optimal udnyttelse af de grønne teknologier.

GDPR: Ved at sende en ansøgning til Midas Energy A/S godkender du samtidigt at Midas Energy A/S og relevante medarbejdere hos Midas Energy A/S får ret til at håndtere personlige informationer. Jeg giver hermed mit samtykke til, at Midas Energy A/S må opbevare mit CV i Midas Energy A/S´s CV-database, indtil ansættelse af stilling har fundet sted.

> Click here to return to the job listing

Felt